Nyheder

Det skal ikke vaere nogen hemmelighed, at jeg er meget bekymret over den voksende populisme i verden. Vi skulle jo gerne bevæge os hen imod at blive mere udviklede mennesker, ikke mindre, så vi kan være gode rollemodeller for de næste generationer. Der er for nyligt flere store nationer, som har fået valgt sig nogle populistiske ledere, som er kommet til magten vha urealistiske løfter, som vælgerne tror på når deres børn sulter og der ikke er andre alternativer. Her er 3 punkter om populisme

1.: Populisme er gift for menneskerettigheder og for ligestilling mellem kønnene. Populistiske partier ønsker sig ofte at bombe verden tilbage til en fiktiv tid, hvor alle spiste smørrebrød og sang Morten Korch'ske sange. I denne pseudovirkelighed har kønnene deres fastlåste og faste roller og der er ofte ikke meget plads til at bryde ud af disse roller. Der er heller ikke plads til folk, som tænker anderledes. Der findes også kvinder, som støtter denne tankegang, tænk engang.

2.: Populisme nærer sig af frygt og uvidenhed og spreder mere af det samme for at sikre sin egen overlevelse. Det er en ond cirkel. Frygt ødelægger al mulighed for udvikling. Når mennesker er bange, beskytter de sig selv og deres nærmeste, lægger deres empati og vilje til kommunikation på hylden, bekriger hinanden og dermed er al fredsarbejde omsonst. Stadiet ligger højt paa konfliktrappen. Og dette sker også selvom uddannelsesniveauet i et samfund er relativt højt.

3.: Populistiske partier bliver ofte styret af intelligente og retorisk dygtige folk. Et godt eksempel er Tyskland i 1930'erne, hvor den øverste ledelse var fyldt med professorer og læger. Nynazistiske grupperinger har også ofte åndelige ledere, som kan overbevise folk om deres halvstuderede teorier.

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Please enable the javascript to submit this form

Kontakt



Kontakt Os

Du er velkommen til at benytte dig af denne formular, for at komme i kontakt med os. Vi vil bestræbe os på at svare så hurtigt som muligt.
Navn:*
E-mail:*
Telefon:
Din besked:*
Antispam